Terapeutisk Klinikfællesskab
Dyrlundsvej 12, baghuset
4600 Køge
Cvr.nr. 45 44 30 86
Du behøver ikke stå midt i en stor krise for at have glæde af psykoterapi.
Måske mærker du uro, stress eller selvkritiske tanker. Måske har du svært ved at sætte grænser, mærke dine behov eller forstå, hvorfor bestemte situationer bliver ved med at påvirke dig.
I terapien er vi nysgerrige på det, der fylder hos dig. Sammen undersøger vi dine følelser, erfaringer og mønstre, så du kan få en større forståelse for dig selv og finde nye måder at være i livet på.
Jeg arbejder med integral psykoterapi, hvor vi ser på hele mennesket og ikke kun de udfordringer, du kommer med. Vi tager udgangspunkt i dig og det, du har brug for.
Selv i kærlige parforhold kan man komme til at føle sig langt fra hinanden.
Måske havner I igen og igen i de samme konflikter. Måske taler I forbi hinanden, trækker jer eller savner den nærhed og forståelse, I engang havde.
I parterapi hjælper jeg jer med at blive nysgerrige på det, der sker mellem jer – også det, som kan være svært at få øje på, når følelserne tager over.
Her er der plads til jer begge. Ingen skal gøres forkerte, og det handler ikke om at finde ud af, hvem der har ret.
Det handler om at forstå hinanden bedre og undersøge, hvordan I kan skabe mere kontakt, tryghed og nærhed i jeres forhold.
For nogle mennesker handler personlig udvikling også om de dybere spørgsmål i livet.
Hvem er jeg egentlig? Hvad giver mit liv mening? Hvordan finder jeg større ro, nærvær og forbindelse til mig selv?
Jeg arbejder også med spiritualitet og transpersonlig psykologi, hvor der er plads til at udforske både det psykologiske, det kropslige og de mere eksistentielle sider af livet.
Du behøver ikke have en bestemt tro eller spirituel overbevisning. Vi tager altid udgangspunkt i dig, dine oplevelser og det, der giver mening for dig.