Psykoterapeut MPF

Psykoterapi og parterapi

Et trygt rum til fordybelse, indsigt og personlig udvikling.

Majabella

Psykoterapeut MPF

Et sted, hvor der er plads til hele dig

Nogle gange bliver livet svært. Måske kæmper du med tanker og følelser, der fylder for meget. Måske har du mistet forbindelsen til dig selv, står midt i en krise eller oplever, at de samme mønstre bliver ved med at gentage sig.

Uanset hvad du kommer med, er du velkommen hos mig.

Jeg er psykoterapeut MPF og parterapeut i Køge, og for mig handler terapi først og fremmest om det menneskelige møde.

Hos mig bliver du aldrig mødt med fordømmelse, og du behøver ikke være bange for at sige eller gøre noget forkert. Jeg møder dig der, hvor du er.

Jeg lægger vægt på at skabe et rum, hvor du kan føle dig tryg og være dig selv. Hvor der er plads til både det svære, det sårbare, det vrede, det forvirrende – og også til smil og latter.

Du skal ikke præstere noget eller være på en bestemt måde for at gå i terapi hos mig.

Du skal komme, præcis som du er.

Kontakt mig

Dansk Psykoterapeut­forening

Jeg er psykoterapeut MPF og medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Det betyder, at jeg opfylder foreningens krav til uddannelse og faglige kompetencer og er forpligtet til at følge dens etiske retningslinjer.

For mig er faglighed vigtigt. Men det er lige så vigtigt, at du føler dig tryg, mødt og respekteret som det menneske, du er.

Skal vi tage en snak?

Det kan føles som et stort skridt at kontakte en terapeut. Især hvis du aldrig har prøvet terapi før, eller hvis du tidligere har haft en oplevelse, hvor kemien ikke var der.

Derfor tilbyder jeg en kort, gratis og uforpligtende telefonsamtale, inden du bestiller din første tid.

Her kan du fortælle lidt om, hvad du søger hjælp til, stille spørgsmål og mærke efter, om jeg kunne være den rette terapeut for dig.

Du er også velkommen til at kontakte mig direkte via formularen.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Book en tid

Er du klar til at tage det næste skridt, kan du nemt bestille en tid via min onlinebooking.

Jeg tilbyder individuelle samtaler og parterapi i mine lokaler i Køge samt online samtaler efter aftale.

Your heart knows the way.

Run in that direction.

– Rumi