Toldbodvej 1, 2. sal
4600 Køge
CVR: 35773185
I en TNS Gallup undersøgelse foretaget af Berlinske svarer næsten hver 4. dansker, at de er blevet mere åbne overfor spirituel udvikling de seneste 5 år. Det er en stigende tendens, som ses verden over.
Længsel efter større bevidsthed, nærvær, forbundethed og indre ro begynder at mærkes af flere og flere i vores samfund. Det er vigtigt, at du kan blive mødt og spejlet i denne proces også. Jeg er en blandt mange, som går denne vej og dermed bevæger mig hen mod min essens – den indre kerne, som er iboende i os alle og hvorfra vi mærker, at forbundethed, kærlighed og ro allerede findes inde i os.
Vi skal hjælpes tilbage til denne tilstand, som er en naturlig og medfødt egenskab for os alle. Kalder denne udviklingsvej på dig? Mærker du ønsket efter at kunne stilne al larmen som forårsages af vores sindsprocesser? At mærke den dybeste og reneste form for kærlighed? Så er du det rette sted.
Mange som oplever en spirituel krise bliver desværre ikke mødt og forstået korrekt af omverdenen. For det utrænede øje kan symptomer i spirituelle kriser minde om symptomer forbundet med mentale lidelser. Det er derfor vigtigt at tale med en med uddannelse i transpersonlig psykologi og erfaring indenfor spirituelle kriser, således at du kan blive mødt og vejledt korrekt.
Med transpersonlig psykologi arbejder jeg med at afvikle kriser på en sådan måde, så du går rigere ud end du kom ind.
Du vil blive mødt, rummet og vejledt på en måde, så din spirituelle opvågning bliver en gave for dig. Du vil lære vigtigheden af at udvikle dig indefra og ud, for alt hvad vi søger efter udenfor os selv, findes allerede inde i os selv.
Min spirituelle opvågning var en spændende og meget udfordrende tid. Jeg blev betaget men kunne samtidig ikke rumme de mange forandringer og eksistentielle kriser, jeg gik igennem. Samtidig føltes noget ikke rigtigt – og det var manglen på jordforbindelse/grounding og manglen på kontakten til kroppen.
Da jeg først begyndte at have fokus på at mærke min krop og jordforbindelsen, og ikke mindst fik bearbejdet de mange følelsesmæssige og traumatiske oplevelser, som jeg bar med mig, tog jeg for alvor de store skridt mod min essens.
Skridt mod en ukendt ro, mod en ubeskrivelig forbundethed, mod mødet med mig selv, som den rene væren jeg er inderst inde. Og det er her de store forandringer sker. Det er fra vores essens, at vi ikke længere ser igennem de mange filtre og slør, som vi bliver farvet af. Vi ser klart og forbi de illusioner, som vores ego har skabt