Parterapi

Forstå hinanden

Ifølge Danmarks statistik er 47% af ægteskaberne i gennemsnit endt i skilsmisse fra 2010 til 2020.

Med parterapi kan man som par gøre sit for ikke at blive en del af statistikerne uden at have udtømt alle muligheder. Mange problematikker i parforhold skyldes misforståelser og forkert kommunikation. Vi er alle farvet af vores opvækst og den bagage, som vi har med os. Dét som de fleste ikke husker at tage med i overvejelserne er, at disse påvirker os til dagligt på ubevidst plan og styrer en stor del af vores handle- og adfærdsmønstre, uden at vi selv er klar over det.

Med parterapi lærer I at forstå hinanden på en dybere plan, som giver langt flere muligheder i forhold til udvikling af såvel parforholdet som jer som individer.

Ægte kærlighed er at stå sammen på de gode dage – og endnu tættere på de dårlige

Dansk Psykoterapeutforening

Dansk Psykoterapeut­forening

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, som er en kvalitetsstempel på grund af de kriterier, der stilles for at blive medlem og jeg har den beskyttede titel “psykoterapeut MPF”. Det er din sikkerhed for, at jeg lever op til de kompetencer, der skal til for at yde den rigtige behandling – at jeg arbejder med veldokumenterede metoder og følger de faglige og etiske standarder.

Rummet er til for jer

Relationen og tilliden er en vigtig del af terapien. Jeg møder jer på en rummelig og ikke dømmende måde lige der, hvor I er og uforbeholdent som I er hver især og som par. I parterapien hos mig vil I opleve rummet som værende tryg og tillidsfuld, og udelukkende til for jer.

Her får I et pusterum, hvor I bliver mødt, set, hørt og rummet med alt I hver især er. Som parterapeut er det min opgave at fungere som støtte og vejleder, når I sammen skal gennemgå en unik udviklingsproces i jeres parforhold og som individer.

Under parterapien vil jeg være jeres sparingspartner, men I vil skulle gennemføre udviklingsrejsen sammen. Jeg følger jeres rejse som en vejleder, men jeg kan ikke gennemføre den for jer. Igennem min vejledning vil jeg støtte jer i processen, så I kommer tættere på et bedre og tættere parforhold.

På rejsen vil jeg hjælpe jer med at forstå nye sider af jer selv og jeres partner, hvilket vil give jet et nyt syn på jeres forhold. Bl.a. vil vi arbejde med områder som adfærdsmønstre, overbevisninger, følelser, kommunikation etc. Ved netop at undersøge disse kan vi arbejde videre med emne som bevidstgør, mønsterafbryder, reorienterer, kompetenceudvikler og meget mere. Sammen begynder vi en utrolig spændende og givende rejse, som skal føre jer tættere sammen.

Værd at vide for jer som par

Som parterapeut arbejder jeg med afsæt i hele mennesket, hvor jeg ser på helheden i stedet for isolerede problematikker. Derfor er I også sikret tilbundsgående arbejde, hvor I vil opnå en bedre forståelse for jer selv, jeres partner og jeres parforhold. I vil bl.a. opnå en indsigt i, hvorfor I reagerer, som I gør i visse situationer af parforholdet.

Når vi i terapien inkluderer alle de menneskelige aspekter i selvudviklingen, vil I få langvarige og hurtige resultater. Man skal dog aldrig opfatte parterapi som et quick-fix til parforholdet, men derimod som en måde, hvorpå I kan opnå større selvbevidsthed og bedre livskvalitet i jeres parforhold.

Længevarende parterapiforløb med løbende individuelle forløb er især givende for jer, som ønsker at gå på stadig dybere opdagelse i jer selv og jeres parforhold. Jeg selv har fået over 100 timer terapi og glædes stadig over hver time terapi og parterapi, som gør mig klogere på mig selv, min mand og vores dynamik.

Parterapi kan derfor ses som et redskab til at komme igennem noget, som føles udfordrende.

Uanset hvad I overvejer at få hjælp til, er ingen problemer for små eller for store.

Et vigtigt aspekt i jeres rejse som par er jeres indstilling og villighed til at se på jer selv og hinanden med nye øjne og dermed tillade jer selv og jeres parforhold at vokse.

“The inspiration you seek is already within you. Be silent and listen.”

– Rumi

Kontakt mig